Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Økonomikonsulent til Statens Serum Institut


Er du klar til at kombinere din økonomiforståelse og stærke kommunikationsevner? Vil du være en nøglespiller i styringen af økonomien i en stor og kompleks organisation, der gør en forskel? Så har vi den perfekte mulighed for dig hos Statens Serum Institut (SSI).

SSI er en statsvirksomhed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der står i front for forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, biologiske trusler og medfødte sygdomme. Som en sektorforskningsinstitution udfører vi internationalt anerkendt forskning og udvikling. Med omkring 850 kolleger fra meget forskellige faglige baggrunde, fra forskere til læger og laboranter mv., er der aldrig et kedeligt øjeblik her.

Om Økonomiafdelingen

Økonomiafdelingen er den centrale økonomifunktion ved SSI og dækker hele spektret fra regnskab til økonomistyring og analyser. Du vil blive en del af Økonomistyringssektionen, hvor du vil arbejde tæt sammen med et dedikeret team af fire kolleger, der alle refererer til økonomichefen. Opgaverne spænder bredt fra økonomiske analyser til budgetlægning og sparring med faglige områder.

Din hverdag hos os

Som økonomikonsulent vil du få ansvar for at understøtte økonomistyringen på et eller flere af vores områder. Du vil være dit områdes primære kontaktperson og sparringspartner for økonomiske og ressourcemæssige sager, fra budgettering til finanslovsarbejde. Du vil herunder også fungere som bindeled mellem stærke faglige miljøer og eksterne samarbejdspartnere, hvilket giver dig mulighed for at gøre en reel forskel.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse (cand.polit., cand.oecon., cand.merc. eller lignende) og en interesse for økonomi og analyse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra centraladministrationen, men det er ikke et krav. Vi sørger selvfølgelig for, at du får den nødvendige oplæring i setup og systemer hos os. Vigtigst er det, at du:

  • Arbejder selvstændigt og ansvarligt
  • Kan forstå og tackle komplekse problemstillinger
  • Er en god kommunikator og samarbejdspartner
  • Er nysgerrig og ønsker at lære om andre fagområder

Vi tilbyder

Et dynamisk og stærkt fagligt miljø, hvor du har bred kontakt til budgetansvarlige chefer og gode muligheder for at påvirke dine arbejdsopgaver. Du har også mulighed for at bidrage til udviklingen af styringskoncepter, ledelsesinformation (eksempelvis i Power BI) samt implementering af ny SAP HANA.

Vi er en fleksibel arbejdsplads med en 37 timers arbejdsuge inkl. betalt frokostpause. SSI er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport og gode muligheder for gratis parkering.

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne

Ønsker du at få mere at vide om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Peter Nyborg Rasmussen på 3268 8639.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6-7.

Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og et røgfri campus.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Statens Serum Institut (SSI) hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Vores mission er, at forebygge og bekæmpe infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning



🕑 Fuldtid  |  København  |  29-01-2026


Ansøg her

Virksomhed
Statens Serum Institut
Arbejdssted
Artillerivej 5
2300 København
Kviknummer
LJA-5735
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
29-01-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Statens Serum Institut
Arbejdssted
Artillerivej 5
2300 København
Kviknummer
LJA-5735
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
29-01-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken