
Juniorkonsulent, Projekter
Brænder du for at arbejde med formidling, koordinering og udvikling af indhold, der skaber positiv impact? Har du lyst til at være en del af en organisation, der arbejder målrettet på at gøre teknologi og science tilgængeligt, relevant og inspirerende for børn og unge i hele landet? Så er du måske vores nye juniorkonsulent inden for projekter.
Om stillingen
Hos Engineer the Future arbejder vi for, at teknologi og science skal være for alle børn og unge, styrke deres faglige kompetencer og motivere dem til at se en fremtid i ingeniør-, it- og naturvidenskabsretningerne. Med vores programmer og undervisningsmaterialer når vi hvert år tusindvis af elever og inspirerer dem til at lære, udforske og tænke nyt – fordi vi tror på, at der er brug for alles måde at tænke på for at skabe fremtidens løsninger.
Som juniorkonsulent inden for projekter i Engineer the Future bliver du primært tilknyttet vores grundskole- og ungdomsuddannelsesprogrammer. Her efteruddanner vi lærere i engineering-metoden, afholder workshops over hele landet og udvikler undervisningsmaterialer, som frit stilles til rådighed på vores hjemmeside. Som vores nye juniorkonsulent vil du blandt andet arbejde med skriftlig formidling, struktur, kommunikation og koordinering – og samtidig få indsigt i og erfaring med projektledelse i praksis.
Du vil referere til vores programleder for ungdomsuddannelser, Julie Lindholm, og samtidig have et tæt samarbejde med vores programleder for grundskolen, Nina Ahnstrøm. Derudover bliver du en del af et stærkt team af studerende, som hver især understøtter centrale funktioner i organisationen.
Dine primære opgaver
Dine primære opgaver i denne rolle vil være meget varierende og kan blandt andet omfatte:
- Udarbejde og redigere tekster til hjemmeside og sociale medier.
- Skrive udkast til nyhedsbreve, opsætte og udsende dem via Mailchimp.
- Opdatere og redigere indhold på hjemmesiden (vi arbejder i Umbraco; kendskab til CMS er en fordel, men ikke et krav).
- Sikre fejlfri og professionel formidling på dansk til både web og trykt materiale.
- Redigere og opsætte undervisningsmaterialer i eksisterende skabeloner, i tæt samarbejde med programlederne.
- Klargøre materialer til publicering på hjemmesiden.
- Assistere i udviklingen af nye undervisningsforløb, fx ved praktiske opgaver som optagelse af film, test af forløb på skoler og klargøring af materialer.
- Pakke og sende materialekasser til skoler, så materialerne kan bruges direkte i undervisningen.
- Understøtte planlægning og afvikling af workshops og aktiviteter.
- Følge op på opgaver, deadlines og leverancer.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har minimum 2 år tilbage af din videregående uddannelse.
- Har interesse for kommunikation, formidling og koordinering.
- Har stærke redaktionelle kompetencer og kritisk sans.
- Formidler klart og fejlfrit på dansk.
- Arbejder struktureret og selvstændigt – også når der er mange bolde i luften.
- Trives i samarbejde med mange forskellige mennesker.
- Erfaring med CMS, Mailchimp eller lignende systemer er en fordel, men ikke et krav.
- Indblik i arbejdet med nationale uddannelsesindsatser
- Fleksible arbejdstider med hensyn til eksamensperioder
- Tæt sparring og ansvar i takt med din udvikling
- Danmarks måske bedste frokostudsigt
Vi tilbyder
- Et uformelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Ansvar i takt med din udvikling
- En studiestilling med bred indsigt i organisationens projekter og aktiviteter
Praktisk information
Stillingen er en studiestilling på 15 timer om ugen med opstart snarest muligt.
Ansøgningsfrist: 22. marts 2026 med samtaler d. 26. og 27. marts.
Ingeniørforeningen, IDA Engineer the Future
Engineer the Future er Danmarks teknologiske alliance bestående af ca. 50 virksomheder, uddannelsessteder og interesseorganisationer. Sammen skaber vi plads til alle børn og unge i teknologi og science, og vi arbejder for, at danske virksomheder får adgang til stærke kandidater inden for ingeniør, it og science.
Gennem indsatser fra indskoling til studievalg stimulerer vi børn og unges motivation bredt – og arbejder samtidig ud fra, at børn og unge har forskellige forudsætninger og behov, som vi skal tage højde for, hvis flere skal inkluderes i science og teknologi.
Ansøg her
Engineer the Future
Kalvebod Brygge
København V
LJA-6302
Studenterjob
Analyse og information, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
22-03-2026
Tilbage til søgning


