Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Kontraktstyring til Lægeforeningen


"Jeg glæder mig til at samarbejde med en kollega, der kan kombinere sans for detaljen med blik for helheden. En person, der kan skabe struktur uden at miste fokus på de mennesker og projekter, aftalerne skal understøtte." - Maja, Projektkoordinator

Vil du - ligesom Maja - være med til at skabe struktur, værdi og stærke samarbejder gennem professionel kontrakt- og leverandørstyring? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kontraktansvarlige.

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af afdelingen Administration og Økonomi, hvor vi er 34 kolleger, der arbejder med IT, økonomi, HR, ledelses- og sekretariatsbetjening samt facility management. Det er vigtigt, at det, vi laver, gør en forskel og med høj kvalitet. Afdelingens opgaver er mangeartede, og vi lykkes bedst, når vi bringer vores forskellige kompetencer i spil og hjælper hinanden på tværs. Derfor videndeler vi og har et tæt samarbejde på tværs i hverdagen.

Vi søger en ny kollega, da vores nuværende kontraktmanager går på pension efter mange år i Lægeforeningen.

Dine opgaver

Lægeforeningen samarbejder med en bred vifte af leverandører, der leverer ydelser inden for it- og facility management. Det er en alsidig portefølje, som kræver professionel styring af kontrakter og leverandørrelationer. Sammen med de ansvarlige for de enkelte områder skal du sikre, at vores aftaler skaber værdi, at leverandørerne leverer som aftalt, og at vi får den kvalitet og service, vi betaler for. I denne rolle får du en central position med både ansvar, indflydelse og mulighed for at præge vores arbejde med kontrakt- og leverandørstyring.

Du vil få ansvaret for at: 

  • sikre professionel administration, vedligeholdelse og opfølgning på vores kontrakter og leverandøraftaler
  • gennemføre kontraktindgåelser, genforhandlinger og øvrige kontraktmæssige ændringer i tæt samarbejde med relevante interessenter
  • følge op på de økonomiske forhold i leverandøraftalerne og sikre, at vi får den aftalte kvalitet og værdi for pengene
  • rådgive ledelse og projektansvarlige om kontrakt-, leverandør- og aftalemæssige forhold
  • deltage i leverandørmøder, kontraktopfølgninger og relevante styregrupper

Din profil

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med kontrakt- og leverandørstyring, herunder forhandlinger og dialog med leverandører.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har solid erfaring med kontrakt- og leverandørstyring og er vant til at navigere i komplekse aftaleforhold
  • skaber gode relationer og samarbejder naturligt med både ledelse, faglige eksperter og eksterne samarbejdspartnere
  • arbejder systematisk og har et skarpt øje for kvalitet, dokumentation og løbende forbedringer.
  • trives med ansvar, tager initiativ og følger opgaverne sikkert i mål

Yderligere information

Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. frokostpause. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst/husaftale med arbejdsgiverbetalt pensionsordning samt 7 ugers optjent ferie.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rie Reinholck på telefon +45 26793494 eller rire@dadl.dk fra uge 25 – 29, og Line Skytte Mørk Hansen på telefon +45 22133063 eller lsm@dadl.dk fra uge 30 – 32.

Søg stillingen

Klik på knappen ”Ansøg her” og upload dit CV, ansøgning samt dit uddannelsesbevis via vores rekrutteringssystem senest søndag den 9. august 2026.

Vi forventer at holde 1. samtaler d. 14. august 2026. Der kan blive gennemført en faglig case ifm. en evt. 2. samtalerunde.

Forventet ansættelsesstart er den 1. oktober 2026.

Din ansøgning skal uploades via vores rekrutteringssystem for at komme i betragtning.

Læs hvordan vi behandler dine persondata i rekrutteringsprocessen i vores Privatlivspolitik for jobansøgere her.

 

Læs hvordan vi behandler dine persondata i rekrutteringsprocessen i vores Privatlivspolitik for jobansøgere her.

Lægeforeningen varetager lægestandens interesser og gør på medlemmernes vegne sin indflydelse gældende i spørgsmål af generel samfundsmæssig og sundhedspolitisk betydning. Lægeforeningen leverer herudover en bred vifte af serviceydelser til foreningens medlemmer. Vi lægger vægt på at give foreningens medlemmer og lægelige ledelse den bedst mulige sekretariatsmæssige betjening.

Læs mere om Lægeforeningen på www.laeger.dk.



🕑  |  København Ø  |  09-08-2026


Ansøg her

Virksomhed
Lægeforeningen
Arbejdssted
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-7463
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration
Ansøgningsfrist
09-08-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Lægeforeningen
Arbejdssted
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-7463
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration
Ansøgningsfrist
09-08-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken