Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Studentermedhjælper til Røde Kors


Vil du arbejde med analyse og politik i landets største hjælpeorganisation?  Vil du være med til at dokumentere hvordan frivillighed kan bidrage med værdi i det danske velfærdssamfund og understøtte det politiske arbejde for mennesker i udsatte positioner i Danmark? Og har du solide analytiske kompetencer? Så er du måske vores nye kollega i analyse- og politikteamet i national afdeling i Røde Kors.  

Dine arbejdsopgaver 

Dine opgaver kan blandt andet være at: 

  • Bidrage til evalueringer og dokumentation af Røde Kors’ nationale indsatser
  • Medvirke til interne og eksterne afrapporteringer
  • Desk research og mødeforberedelse
  • Udarbejdelse og opsætning af spørgeskemaundersøgelser
  • Databearbejdning og transskribering 

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med teamets analysekonsulenter og politiske konsulenter, ligesom du også vil samarbejde med andre kollegaer i det nationale hjælpearbejde.  

Vi leder efter en studentermedhjælper, der:  

  • Læser på en relevant videregående uddannelse, fx statskundskab, sociologi eller lignende
  • Har minimum 1,5 år tilbage af studiet
  • Er analytisk og metodisk stærk
  • Har erfaring med at arbejde i Excel 
  • Har interesse for velfærdsområdet og borgere i udsatte positioner i Danmark
  • Trives med alsidige arbejdsopgaver, der rummer både udfordrende analysearbejde, og også simple optællinger og transskribering 
  • Trives med at arbejde både selvstændigt og i teams
  • Har øje for detaljen og arbejder systematisk 
  • Er god til skriftlig formidling

Dine ansættelsesvilkår

Stillingen er på 15 timer om ugen, og dine arbejdstider kan tilrettelægges fleksibelt og under hensyntagen til dine studier og eksamener. Din arbejdsplads vil være på Røde Kors’ landskontor på Blegdamsvej 27 i København. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til Røde Kors’ fællesoverenskomst med HK og AC. 
 
Ansøgning 
Ansøgningsfrist er d. 22. marts, og samtaler afholdes den 26. marts om formiddagen og den 27. marts.

Din kommende arbejdsplads

Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde på en engageret arbejdsplads. Du bliver en del af et analyse- og politikteam i national afdeling, som er drevet af høj faglighed og engagement. Vi har en god og uformel omgangstone, og prioriterer samarbejde, trivsel og sparring. Der er også et godt studentermiljø på tværs af afdelingerne. 

Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation, og i Danmark har vi 201 lokale afdelinger og mere end 40.000 frivillige. I over 150 år har vi hjulpet nødlidende uden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv, og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer.

 

Røde Kors
Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.

Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.



🕑  |  København Ø  |  22-03-2026


Ansøg her

Virksomhed
Røde Kors
Arbejdssted
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-6347
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
22-03-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Røde Kors
Arbejdssted
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-6347
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
22-03-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken